Menu

Oplæg til til personale- og forældremøder: HVORFOR MÅ MAN IKKE STILLE SPØRGSMÅL?

 

Jeg er optaget af sprog: Hvordan vi tilegner os sprog, hvordan vi bruger og ikke mindst sprogets magt. Vi kan tale andre både op og ned. I nogle tilfælde kan sproget næsten slå ihjel.
Jeg kan bookes til forældremøder, personalemøder / personaledage med oplæg / workshop om dette.

 

Som en “teaser” gentager jeg nedenstående, som tidligere har været postet på min facebookside.

 

HVORFOR MÅ MAN IKKE STILLE SPØRGSMÅL?
(Mærk og husk lige forvirringen over det spørgsmål).

Jamen det må man da også!
Til dem, der kan svare…

Eller med andre ord….

Stil spørgsmål til dem der har sprog:

Der er mange måder at kommunikere på, men i vores kultur er den sproglige den mest accepterede. Det kræver, at man har lært sproget / husker sproget.
Små børn er i gang med at lære sproget, så vi skal lære dem et sprog at svare med, før vi stiler spørgsmål.
Ældre mennesker med demens mister gradvis sproget, så dem skal vi hjælpe med at huske sproget. Spørgsmål kan sende dem ud at lede i glemslen uden gps.

Hvis man bliver bedt om at gøre noget, man endnu ikke har lært (eller har lært og glemt igen), så visner man lidt.

Stil spørgsmål til dem der har forudsætning for at kende svaret:

Prøv lige at genkalde dig din eventuelle forvirring over overskriften – for hvordan skulle du lige vide, hvad det korrekte svar på mit spørgsmål var?
Personligt foretrækker jeg fx spørgsmål om pædagogik og samspil, for det har forudsætninger om at tale med om.
Jeg bliver tavs og utilpas, hvis jeg bliver spurgt om noget, der handler om fx matematik og historie, for der er mine forudsætninger begrænsede…
Så pointen er, at ligesom med sproget, så skal indhold læres, inden man kan svare på spørgsmål.
Man lærer ikke af noget af at blive spurgt – man testes på sin viden!

Stil spørgsmål til dem man faktisk giver et valg:

“Vil du med hjem.”
“Skal vi gå ind og rydde op.”
“Vil du med ind og spise?”

Når man stiller sådanne spørgsmål, så giver man jo en mulighed for at vælge. Eller..?
Hvis der så faktisk viser sig IKKE at være en valgmulighed… Ja så er Fanden løs i Laksegade.
Man skal bare huske, at man selv slap ham løs med et spørgsmål, der ikke var et egentligt valg.

Stil spørgsmål til dem der har selvværd og selvtillid nok til at møde det krav, der ligger i et spørgsmål:

At svare på et spørgsmål forudsætter, at man selv tror på, at man kender svaret.
Jeg arbejdede engang med en dreng på 5 år, der blev tavs som graven, når man stillede ham spørgsmål (Ej har du besøgt mormor i weekenden? Hvad lavede i så?)
Hans tvillingesøster kom derimod flyvende ind fra højre og fortalte glad og længe om besøget hos mormor.
Hende kunne man sagtens stille spørgsmål (sålænge hun havde forudsætninger for at svare),for hun havde både sprog og selvværd.
Men ham skulle man ikke stille spørgsmål, for han blev tydeligt utilpas og usikker.

HVAD KAN MAN DA ELLERS GØRE?

Brug udsagn!
Sæt ord på den andens handling / følelse / opmærksomhedsfokus. Så føler den anden sig set og det fremmer selvværdet.
Sæt ord på det, der skal ske eller forventes.Det giver tryghed og forudsigelighed.
Og….
Når vi mennesker – små som store (og endnu ældre) – benævnes på handling i handlingsøjeblikket, så støttes vi i at lære både sprog og selvregistrering.

“Du drikker af den røde kop”
Her læres både ord på handling. Jeg drikker = jeg lærer ordet for min handling OG jeg lærer at genkende den handling, jeg foretager mig (selvregistrering).
Jeg lærer også, at det jeg drikker af, hedder en kop.
Når jeg benævnes og får ordene foræret, så får jeg mulighed for at gentage (imitere) og vupti, så øver jeg mig på sproget – eller genkalder ellers glemte ord.
Og så kan jeg på sigt præsentere mig selv “se jeg drikker af den røde kop”.

Og vi ved det jo godt – det er måske overkill at spørge det 2 årige barn, om det vil med hjem (nej for jeg leger lige med Tobias), eller den demente om hun vil i bad (nej for det HAR jeg da været).
Vær ikke bange for bydeformen: “kom min skat, nu skal vi hjem” eller “så Katrine, nu er det blevet din tur til at komme i bad”.
Bydeform kan nemlig sagtens bruges i et venligt tonefald – og så giver det bare tryghed og forudsigelighed (som fremmer både lyst og forudsætning for at samarbejde – for det er nemlig meget nemmere, når man ved, hvad der forventes).


Hvis der skal stilles spørgsmål, så stil spørgsmål, der får sprog og selvværd til at folde sig ud, til at vokse og blomstre.
Udsagn kan være gødning til dem, mangler / har mistet sprog. Eller er usikre og generte.